Sten kan ikke gemme så meget varme som vand, men til varmluft-lager er sten brugt mange steder.

I gamle klostre byggede man dobbelte gulve, så vam luft kunne cirkulere under fliserne. Det gav en behagelig gulvtemperatur, når munkene på knæ skulle bede flere gange i døgnet. En ovn udenfor sendte varm luft ind under gulvene. Det var naturligvis før man brugte isolation i gulve. I dag ved vi at gulvvarme er en varmeform , som mange sætter pris på . Men dengang var det altså med varm luft som opvarmede munkestenene. Har man varmluftsolfangere, så er et stenlaget et oplagt lagermedie. Specielt hvis man skal bruge varmen til planter, hvor det ikke skal være kogende varmt.

En varmtluftsolfanger, er ligesom en plan solfanger, en kasse med en sort flade der kan opvarmes af solen. Den varme luft punpes derefter væk og ned i et stenlager. I Nordsverige sprænger man et hul svarende til fundamentet af et drivhus eller en udestue. Hullet er 2 til 2,5 meter dybt og isoleres i bund og sider. I bunden anbringes nogle drænrørs-tykke jernrør med huller. Ovenpå disse, en masse granit sten, indtil hullet er fyldt. Så laves der en membran, og så drivhusjord.

Om foråret når der stadig er frost udenfor kan en varmluftsolfanger let nå 20 grader. Luften pumpes ned i jernrørene, hvorefter stenene opvarmes ovenover. (lageret er naturligvis tørt). Med varme indenfor og martssol udenfor kan man forøge vækst-sæconnen med en måned i hver ende. Uden brug af elvarme eller brændeovne. Det siger sig selv at stenlagret helst skal ligge under drivhuset, hytten eller huset, da varmen stiger op. Og det gør varmetabet også. Så man får glæde af begge dele. Et stenlager til et hus skal være ret stort. Nok det dobbelte af et tilsvarende vandlager.

Til gengæld er det teknisk ukompliceret, og kan holde i mange år uden anden vedligehold end udskiftning af en ventilator-pumpe.