Introduktion til Mac

Hej og Velkommen til Intro Guide for nybegyndere på Mac. Denne guide forklare nogle af de grundlæggende forskelle mellem Mac computere og Windows PC. Guiden er oversat fra engelsk. Originalen fandt jeg her. Som det kan ses er Guiden skrevet af en Gamer der spiller Elite: Dangerous på sin Mac. Det betyder ikke at du er afskåret fra at få fuld udbytte af guiden, hvis du ikke spiller dette spil. Du kan fint udskifte referencer til spillet Elite: Dangerous, med for eksempel iMovie, eller et andet program.

​

Introduktion

​ Så du har endelig givet efter for gruppepresset og skiftet til en Mac, og ønsker så at få Elite: Dangerous med dig eh? Fint!, du er i gode hænder min ven.

Denne vejledning vil gøre overgangen hurtigere, relativt smertefri, og måske vil vi endda have det sjovt undervejs. Hvis du lige har købt en Mac, og du ønsker at lære præcis, hvordan man bruger den, så læs denne vejledning. Der er sikkert noget informaion du kan få gælde af. Denne vejledning er skrevet med switchers i tankerne. Den er designet til at lære dig, hvad der er anderledes, hvorfor det er anderledes, og hvordan du hurtigt får lært den nye måde at tænke på. Denne vejledning vil dække det meste grundlæggende, hvordan du bruger softwaren.

Denne vejledning er opdelt i tre separate sektioner for at gøre processen med at lære dig at bruge din Mac lidt nemmere:

Afsnit 2: Nybegynders guide vil dække grundlæggende brug, og de umiddelbare grundlæggende forskelle mellem OS X og din gamle Windows-computer. Herunder populære alternative programmer downloads.

Afsnit 3: Intermediate Guide vil udvide afsit 1. Det vil også introducere nye koncepter i dit daglige computer brug, herunder integrering af tastaturgenveje i din arbejdsgang. Vi vil gå dybere ind i fundamente for Operativ Systemet (OS), samt dykke ned i forskellene mellem Direct X & Open GL, som er 3D rendering motorer i Windows og OS X hhv.

Afsnit 4: Den avancerede brugere Guide vil dykke ind filosofier bag designvalg foretaget i OS X. Såsom 'hvorfor' en menu eller et program fungerer på en bestemt måde i stedet for den måde, du tidligere har lært. Vi vil gennemgå, hvorfor den gør "det", hvorfor andre gør det samme job på en anden måde, og de fordele og ulemper der er ved hver metode.

Nybegynder guide til Elite: Dangerous på Mac (Afsnit 2)

Generelle forskelle. ("Lukning af et vindue ift. Afslutning af et program.")

​ Den første store forskel du vil bemærke når du starter din Mac og begynde at bruge dine programmer er at det røde X i øverste venstre hjørne af programvinduet IKKE afslutte hele programmet. Det lukker vinduet. OS X kører et enkelt program med så mange vinduer som du har åbnet, indeholdt i denne ene kører kopi. Microsoft Windows åbner flere kopier af det samme program for hver ny vindue. For at se, hvilke programmer der aktuelt er åbne, skal du kigge efter den lysende prik under hvert symbol i Dock'en nederst på skærmen. Dem uden prikker er afsluttede programmer.

Dock'en i bunden af skærmen er proceslinjen. Den fungerer både som oversigt og til at starte programmer fra. Programikoner I Dock'en er kun genveje. Et Klik på dem vil åbne deres respektive programmer, men ikonet kan roligt trækkes ud af dokken for at fjerne programmet fra baren. Hvis du vil tilføje et program til Dock'en, kan du trække et program fra mappen Programmer i Finder til Dock. Men vær forsigtig, når du gør dette. Jeg vil forklare, hvorfor i Afsnit 1: Del 3.

Finder, Dock, Systemindstillinger, og Quick Look.

Finder svarer til Windows Stifinder (ikke "Internet Explorer"). Det er den generelle fil browser. Det er den du bruger til at navigere rundt i dine programmer, dokumenter, musik og film mapper med mere. Den køre altid. Du kan ikke stoppe den. Og det vil du ikke alligevel, når du har lært den at kende.

Menulinjen, som indeholder de sædvanlige "Filer, Rediger, Funktioner" og så videre er nu i toppen af skærmen i stedet for inde hvert åbent vindue. Og der er kun én. Dette er ikke blot ende med at spare en masse skærmplads for hver enkelt vindue, men fungerer også som en statisk placering for alle dine redigerings behov. Den vil dynamisk ændre sig afhængigt af hvilket program eller fil, du har aktiveret / har fokus på. Hvis du klikker på skrivebordets baggrund bliver Finder menulinjen aktiv.

Ikonet med tandhjul på den i Dock, og i mappen Programmer, er Systemindstillinger. Dette er OS X version af Kontrolpanel. Det er her, du kan ændre på alle de store indstillinger for din Mac. Alt fra din netværk IP-adresse til museknap indstillinger og skrivebordets baggrundsbillede. Du finder det hele her.

Lad mig lige fortælle lidt om Musens Indstillinger; Generelt antager OS X en "one knap mus" tilgang til design af det interface. Dette er så udviklerne ikke tager "nemme vej ud" og begrænse visse valgmuligheder program i højreklik genvejsmenuen. De er tvunget til at føje den til den rette menu i programmets menulinje. For nu, bare vide, at OS X rent faktisk understøtter højreklikke. For at aktivere det, gå til Systemindstillinger, klik på "Tastatur og mus" klikke på "Mouse" fanen, og indstille knapperne i overensstemmelse hermed som "primære" og "sekundære". Alternativt fleste helst eksisterende USB-mus vil arbejde på din nye Mac.

Quick Look, der blev tilføjet mange år siden i OS X 10.5 Leopard, er et meget praktisk værktøj. Mens det ikke er en "større" funktion, giver det en ny og nemmere måde at browse dine filer på. Faktisk så meget, at jeg føler det er værd at nævne her. For at bruge det, skal du blot markere en eller anden fil, film, dokument eller hvad har du i Finder, og så trykke påmellemrumstasten. Et forhåndsvisnings vindue vil øjeblikkeligt poppe op og viser dig det fulde indhold af det fremhævede fil. For at slippe af med det igen, skal du blot trykke på mellemrumstasten igen. Det er enormt tidsbesparende ikke at skulle åbne det program som normalt viser filtypen igen og igen, når du forsøger at finde én bestemt fil i en mappe fuld af lignende udseende filer.

Disk Images.

​ Disk Images eller .dmg filer på OS X, er almindeligt anvendt i næsten alle større operativsystem der findes. Windows er stort set den eneste undtagelse fra dette. Men en stor undtagelse alligevel. Så en masse mennesker er bekendt med disk images. Der er en smule forvirring om hvad disse egentlig er. En almindelig misforståelse er, at de er ligesom .zip filer. Komprimerede pakker af programmer, der er hentet, udpakket og derefter smidt væk, når programmet er installeret.

Diskbilleder passer teknisk til denne beskrivelse, og kan for det meste behandles som sådan. Men de er ikke komprimerede pakker. Disk Images ses af computeren som en helt separat drev på systemet. Når du åbner disk image'et bliver det "monteret" og derefter vist på skrivebordet som et nyt drev. Det er ligesom når man sætter en disk I et cd-drev, men udelukkende i software. Efter du har åbnet et diskbillede, skal du kopierer indholdet til et sted på din Mac harddisk, for eksempel Programmer mappen, Dokumenter mappen eller direkte på skrivebordet og derefter skal du "skubbe disken ud", lidt som når man skubber en CD ud. Det kan gøres ved at trække disk ikonet fra skrivebordet og over I papirkurven )som skifter til at være et "Eject" ikon når du holder musen hen over; Slip musen når du ser det ske, og så bliver DMG filen skubbet ud.

Du "kan godt" køre programmer direkte inde fra diskbilleder uden nogensinde at trække programmet til din computer, men vær advaret om at fordi de fleste af disse downloadede DMG filer ikke kan skrives til, vil de indstillinger du ændre ikke blive gemt efter lukning af programmet. Og hvis du skubber DMG filen ud slettes kan programmet ikke startes igen. I de fleste tilfælde i OS X virker programmet simpelthen ikke korrekt hvis det bruges på denne måde, fordi det er udelukket fra at snakke med andre rescourcer på din Mac. Åbning af et program inde i disk images kan ikke anbefales.

Sådan installerer du et program på Mac.

​ I OS X bruges installationsprogrammer generelt ikke til at installere ting for dig. I de fleste tilfælde, downloader du blot et diskbillede der indeholder programmet klar til brug. Du trækker simpelthen programmet til mappen Programmer. Programmer, eller Applikationer som de kaldes i Mac verden, er alle helt selvstændige. Hvilket betyder, at hvis du klikker på mappen "Programmer" og trækker en af disse Applikationer over i Papirkurven på Dock'en, så har du lige slettet hele Applikationen. De er ikke genveje som i en Start-menu på Windows. De er de fuldt funktions dygtige programapplikationer i sig selv.

I OS X bliver der (normalt) ikke strøet filer tilfældigt rundt omkring på computerens harddisk for at man kan køre et program. Absolut alt applikationen skal bruge for at køre og fungerer, er indeholdt helt og aldeles inden i sin egen Applikations pakke. Ingen rod, ingen bøvl. Downloadede du en Applikation og fandt ud af at du ikke bryder dig om den? Intet problem! Bare træk den over i papirkurven og så er den "afinstalleret" og væk. Ingen rodet "Uninstaller Guide". Ingen glemte filer i "mappen Program Flies". Det er smukt.

Men det kan også være farligt hvis du ikke er helt sikker på, hvad du laver. Hvis du trækker en af Apples egne applikationer til papirkurven, såsom "Adressebog" eller "Quicktime Player", så har du lige har slettet en Applikation som OS X kan have brug for, for at køre ordentligt. Det er muligt at geninstallere disse apps, men lad os bare være på den sikre side og lade Apples applikationer være i fred.

Applikationer i OS X vil altid ende på .app stedet for .exe. For eksempel "Address Book.app". Men OS X viser dig normalt ikke disse 3-bogstavs efternavne i slutningen af et filnavn. Så i stedet for at se filen som "Elite: Dangerous Trailer.mp4" eller "Elite: Dangerous Launcher.app", vil du blot se "Elite: Dangerous Trailer" og "Elite Dangerous Launcher" og så vil deres respektive thumbnail ikon vise, hvilken slags file de er. Efternavnene er der, men OS X skjuler dem normalt.

Du kan dog vælge at få OS X til at vise alle filtypenavne ved at gå til Finder, klikke på "Preferences" fra Finder menulinjen, klikke på "Avanceret" i menuen Indstillinger, og tikke "Vis alle filtypenavne" boksen af. Men der er faktisk ikke behov for at gøre dette. Vi vil komme mere ind på dette i afsnit 4.

OS X bruger ikke den samme slags filer som Windows gør. Så at kopiere Elite: Dangerous mappen fra en PC til en Mac, vil ikke fungere. OS X læser ikke .exe filer. Men billeder, film og dokumenter vil arbejde på begge typer computere med kun et par mindre undtagelser, som f.eks. .wmv filmfiler.

Synopsis

Nu kender du alle de grundlæggende forskelle. Jeg håber, du har lært et par ting, men hvis dette var under hvad du allerede ved, så fortvivl ikke, afsnit 2 & 3 kommer din vej. Det er bare en god idé altid at gå over det grundlæggende før flytning.

Intermediær guide til OS X: Sådan virker det (Afsnit 3)

S2-1. Tastaturgenveje. ("Kommando tasten".)

​ OS X har en noget anderledes tankegang til hvordan man bruger tastatur, indtaster kommandoer og bruger genvejstaster. I stedet for at bruge F1 til F12 på utallige kryptiske måder, som f.eks. print, lukke ned, og lukning af programmer, så bruger OS X Kommandoen tasten (som finds på hver side af mellemrumstasten) plus det første bogstav der beskriver handling du vil udføre. Så hvis du ønsker at udskrive det dokument du har åbent skal du trykke [Cmd + P]. For at minimere et vindue til Dock skal du trykke [Cmd + M]. Hvis du vil gemme et dokument, tryk [Cmd + S]. For at lukke et vindue, tryk [Cmd + W]. For at afslutte et program skal du trykke [Cmd + Q]. For at åbne et nyt vindue, tryk [Cmd + N]. Simpelt ikke sandt?

Der er nogle få undtagelser fra disse tastaturgenveje, men som hovedregel overholdes de over alt i hele OS X. [Cmd + X], [Cmd + C], [Cmd + V], og [Cmd + Z] svarer til Windows verdenens Klip, Kopier, Sæt ind, og Fortryd. Hvis du er I tvivl om hvad genvejen er for en eller anden commando, så kan du finde ud af det ved at kigge efter kommandoen i menuen. Tastaturgenvejen står direkte til højre for kommandoer og indstillinger, hvis der finds en. Hvis man skal ind i en Applikations indstillinger, er genvejstasten de næsten altid [Cmd + ,] (komma) på tastaturet.

S2-2. OpenGL i forhold til Direct X. ("Misforståelsen.")

I næste afsnit hæver vi indlæringskurven, så spænd hjelmen og gør dig klar til at lære nye ting ;-)

Først og fremmest, er det ikke direkte X. Direct X er hele samlingen af udviklingen API'er. En API eller Application Programmering interface, er blot værktøjet udviklere bruger til at skrive deres software. Direct X er en samling af API-værktøjer til multimedier generelt på Windows. "Direct3D" er den del af det, der bruges til 3D-grafik i spil.

Microsoft-udviklere brugt en masse tid på at udvikle deres egne redskaber specielt til deres OS. Og det betalte sig. Direct X ikke kun leverede en revideret API sørget specielt til sin egen Windows OS, men gjorde det meget godt. Direct X, og til gengæld Direct3D, var ude at udføre de fleste andre OS'er i 3D-spil i meget lang tid. Men det er langsomt at ændre sig.

Her er et uddrag fra Wikipedia, som beskriver Direct3D / OpenGL sammenligning meget bedre end jeg kunne:

"Generelt er Direct3D designet til at være en 3D-hardware-grænseflade. Funktionen sæt Direct3D er afledt af funktionen sæt hvilken hardware giver. OpenGL, på den anden side, er designet til at være en 2D & 3D rendering system, der kan være hardware accelereret. Er disse to API'er fundamentalt designet under to separate tankegange. Det faktum, at de to API'er er blevet så ens i funktionalitet viser, hvor godt hardware er konvergerende i bruger-funktionalitet.

Alligevel er der funktionelle forskelle på, hvordan de to API'er virker. Direct3D forventer program til at håndtere hardware ressourcer; OpenGL gør implementeringen gøre det. Denne tradeoff for OpenGL falder svært ved at udvikle for API, mens den på samme tid øger kompleksiteten i at skabe en implementering (eller driver), der udfører godt. Med Direct3D, udvikleren skal forvalte hardware ressourcer uafhængigt - men implementeringen er enklere, og udviklerne har mulighed for at afsætte ressourcer på den mest effektive mulige måde for deres anvendelse ".

Pr OS X 10.9, bruger OS X OpenGL 4+, hvilket svarer til Direct3D 11.1. Så i modsætning til populær tro, Macs IKKE bag Windows i spil længere, når kører på samme hardware.